Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Rajab (Den ærefulde måned)
Den syvende islamiske måned, fyldt med særlige bønner og tilbedelse.
Rak'ah (Bønnecyklus)
En enkelt cyklus af bevægelser og recitationer i den islamiske bøn.
Kaaba (Allahs hellige hus)
Den helligste bygning i islam, i Mekka, som alle muslimer vender sig mod i bøn.
Waqt (Bøntid)
Det specifikke tidsinterval, inden for hvilket en bøn skal udføres.
Akhirah (Det hinsidige)
Livet efter døden — det evige liv, som bønnen forbereder den troende på.
Sajdah (Nedbøjning)
Nedbøjning med panden mod jorden - den mest ydmyge position i bønnen.