Takbir (Allahu Akbar)
Udråbet "Allahu Akbar" (Allah er den Største), som markerer overgange i bønnen.
Takbir (arabisk: تكبير) er udråbet "Allahu Akbar", som betyder "Allah er den Største" eller "Allah er Større". Takbir bruges gennemgående i den islamiske bøn til at markere overgange mellem bønnens forskellige positioner.
Den første takbir i bønnen kaldes "takbirat al-ihram" (den indviende takbir) og er det, der officielt starter bønnen. Fra dette øjeblik er den bedende i en tilstand af ihram (helligdom), og verdslige handlinger som tale, spisning og drikke er forbudt indtil bønnens afslutning.
Takbir siges også ved overgangen fra stående til ruku, fra ruku til sajdah, mellem de to sajdah, og ved rejsning til næste rak'ah. Den minder den bedende om Allahs storhed ved hvert skift i bønnen.
Uden for bønnen bruges takbir ved islamiske højtider (Eid), ved adhan, og som et generelt udtryk for glæde og taknemmelighed over for Allah.
Relaterede ord
Jumu'ah (Fredagsbøn)
Den ugentlige fællesbøn om fredagen, som erstatter Dhuhr.
Du'a Arafah (Imam Husayns bøn på Arafah)
Imam Husayns berømte bøn, reciteret på Arafah-dagen den 9. Dhu al-Hijjah.
Tartib (Rækkefølge i bøn)
Den korrekte rækkefølge af bønnens handlinger og de daglige bønner.
Turbah (Bedesten)
En lille lertavle, som shia-muslimer placerer panden på under sujud.
Wajib (Obligatorisk)
Handlinger, der er obligatoriske i islamisk lov, herunder de fem daglige bønner.
Sha'ban (Profetens måned)
Den ottende islamiske måned, med særlig vægt på den 15. nat.