Fiqh (Islamisk jurisprudens)
Den islamiske retsvidenskab, der udleder praktiske regler fra Koranen og Sunnaen.
Fiqh betyder bogstaveligt "dyb forståelse" og refererer til den islamiske retsvidenskab — den systematiske udledning af praktiske regler fra Koranen, Sunnaen, ijma' (konsensus) og qiyas (analogi). Fiqh dækker alle aspekter af muslimsk liv, fra tilbedelse ('ibadat) til sociale relationer (mu'amalat).
Bønnereglerne (fiqh al-salah) udgør en af de mest detaljerede dele af fiqh. De dækker bønnens betingelser (shurut), søjler (arkan), pligter (wajibat), sunnah-handlinger, og ugyldiggørende faktorer (mubtilat). Hver retsskole har sit eget detaljerede sæt af regler baseret på deres fortolkning af kilderne.
Imam Abu Hanifah sagde: "Fiqh er at kende sjælens rettigheder og pligter." Al-Shafi'i definerede fiqh som "kendskab til de praktiske shariah-regler udledt fra deres detaljerede beviser." De store fiqh-værker som al-Hidayah (Hanafi), al-Mudawwanah (Maliki), al-Umm (Shafi'i) og al-Mughni (Hanbali) er stadig studieret i dag som grundlæggende tekster i islamisk jurisprudens.
Relaterede ord
Tawakkul (Tillid til Allah)
Total tillid og hengivenhed til Allah i alle livets anliggender.
Zakat (Almisse)
Den obligatoriske almisse, som Koranen nævner side om side med bøn.
Tilawah (Koranrecitation)
Recitation af Koranen, som er en central del af bønnen og den daglige tilbedelse.
Jannah (Paradis)
Det evige paradis, der er belønningen for tro og gode gerninger.
Salat al-Ayat (Tegnenes bøn)
En obligatorisk bøn ved naturlige fænomener som sol- og måneformørkelse.
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.