Tartib (Rækkefølge i bøn)

Tartib (arabisk: ترتيب) betyder "rækkefølge" eller "ordning" og er et vigtigt princip i shia-fiqh, der kræver, at bønnens handlinger udføres i den korrekte rækkefølge, og at de daglige bønner bedes i den rigtige sekvens.

Inden for bønnen kræver tartib, at handlingerne udføres i denne rækkefølge: qiyam (stående) med recitation, ruku (bøjning), qawmah (genrejsning), første sujud, juloos (siddende), anden sujud. Hvis man bevidst ændrer denne rækkefølge — f.eks. udfører sujud før ruku — er bønnen ugyldig. Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Bønnen har en bestemt form — den der ændrer den, har ugyldiggjort den" (Wasail al-Shia, bind 6).

Mellem de daglige bønner kræver tartib, at Dhuhr bedes før Asr, og Maghrib bedes før Isha. Fajr har sit eget tidsvindue. Imam al-Baqir (fred være med ham) sagde: "Bed ikke Asr før Dhuhr eller Isha før Maghrib" (Al-Kafi, bind 3). Hvis man ved en fejl beder Asr før Dhuhr, skal man bede Dhuhr og derefter gentage Asr.

Tartib gælder også for qada-bønner (erstatningsbønner): de skal bedes i den rækkefølge, de blev forsømt, hvis rækkefølgen er kendt. Islamiske lærde forklarer, at tartib er en wajib-betingelse for bønnens gyldighed, og at forsømmelse af tartib bevidst ugyldiggør bønnen. Tartib-princippet afspejler islams generelle vægt på orden, disciplin og respekt for den guddommelige ordning i tilbedelse.