Tawassul (Forbøn/Mellemkomst)

Tawassul (arabisk: توسل) betyder "at søge et middel" eller "at nærme sig" og refererer til praksis med at søge nærhed til Allah og bønhørelse gennem hellige personer — primært Profeten Muhammad og hans husstand (Ahl al-Bayt). Tawassul er et centralt element i shia-tilbedelse og bønnepraksis.

Det koraniske grundlag for tawassul er klart: "O I, som tror! Frygt Allah og søg et middel (wasilah) til Ham" (Surah Al-Ma'idah 5:35). Derudover siger Koranen: "Og hvis de, da de havde gjort sig selv uret, var kommet til dig [Profeten] og bedt Allah om tilgivelse, og Sendebudet havde bedt om tilgivelse for dem, ville de have fundet, at Allah er Tilgivende, Barmhjertig" (Surah An-Nisa 4:64).

Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Allah har ikke skabt noget ærefuldt middel til at nærme sig Ham end at bede gennem Muhammad og Ahl al-Bayt" (Wasail al-Shia, bind 4). I praksis udtrykkes tawassul i du'a'er som Du'a Tawassul, hvor den bedende henvender sig til de 14 Ufejlbare og beder dem om at intercedere hos Allah.

Det er vigtigt at understrege, at tawassul ikke er tilbedelse af de hellige personer — det er en anerkendelse af deres nærhed til Allah og en anmodning om deres forbøn (shafa'ah). Ligesom man kan bede en levende person om at bede for en, kan man også anmode Profeten og imamerne om forbøn, da de — ifølge shia-teologi — er levende hos Allah. I bønnesammenhæng manifesterer tawassul sig i salawat, qunut, og de mange du'a'er, der nævner Profeten og Ahl al-Bayt som mellemled til Allah.