Irsal (Armenes position i bøn)

Irsal (arabisk: إرسال) betyder "at lade hænge" eller "at frigøre" og refererer i bønnesammenhæng til shia-praksis med at lade armene hænge frit langs siderne under qiyam (den stående position) i bønnen. Dette er i modsætning til takfir/qabdh (at folde hænderne over brystet eller maven), som praktiseres i de fleste sunni-retsskoler.

Ifølge shia-fiqh er irsal den korrekte og profetiske praksis, mens takfir (at folde hænderne) betragtes som ugyldigt eller i bedste fald makruh (frarådet). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Du skal lade dine arme hænge, når du beder" (Al-Kafi af Shaykh al-Kulayni, bind 3, Kitab al-Salah). Og: "At lægge den ene hånd over den anden i bøn er en handling fra magierne (al-majus) — gør det ikke" (Wasail al-Shia af al-Hurr al-Amili, bind 7).

Shia-lærde argumenterer for, at takfir (armfoldning) blev introduceret efter Profetens tid som en kulturel praksis, ikke en profetisk sunnah. Imam al-Baqir (fred være med ham) advarede specifikt mod denne praksis. Flere sunni-hadith-samlinger bekræfter også, at armfoldning i bønnen har svag dokumentation som profetisk praksis.

Irsal er et af de mest synlige kendetegn ved shia-bøn og hjælper med at skelne shia-bønnepraksis fra andre traditioner. Det er vigtigt at understrege, at denne forskel ikke handler om antagonisme, men om troskab mod den profetiske sunnah som overleveret gennem Ahl al-Bayt. For shia-muslimer i Danmark er irsal en naturlig del af deres bønnepraksis, som de udøver med overbevisning og respekt for den profetiske tradition.