Salaf (De fromme forfædre)
De første tre generationer af muslimer: sahabah, tabi'in og tabi' al-tabi'in.
Salaf (de fromme forfædre, al-salaf al-salih) refererer til de første tre generationer af muslimer: sahabah (Profetens følgesvende), tabi'in (efterfølgerne) og tabi' al-tabi'in (efterfølgernes efterfølgere). Disse generationer anses for at have haft den mest autentiske forståelse af islam.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "De bedste mennesker er min generation, derefter dem der følger dem, derefter dem der følger dem" (Sahih al-Bukhari). I sunni-islam er der bred enighed om, at salaf's forståelse og praksis er en vigtig reference for korrekt islamisk praksis.
I bønnespørgsmål er salaf's praksis særligt relevant, fordi de var tættest på Profetens originale undervisning. Når der er uenighed om en bønnehandling, vender alle retsskoler sig til salaf's overleverede praksis som fortolkningsnøgle. Imam Malik baserede hele sin retsskole på praksis i Medina (Amal Ahl al-Madinah), som han mente repræsenterede en levende overlevering fra salaf.
Relaterede ord
Mutahhirat (Rensende midler)
De midler og metoder, der renser urene ting ifølge shia-fiqh.
Fajr (Morgenbøn)
Den første af de fem daglige bønner, bedt ved daggry.
Ma'ad (Genopstandelse)
Troen på genopstandelse og dommedag — det femte trosprincip i shia-islam.
Ayat al-Kursi (Troneverset)
Det mægtige vers fra Surah Al-Baqarah (2:255), der beskriver Allahs almagt.
Najasah (Rituel urenhed)
Urene substanser, der skal fjernes før bøn ifølge islamisk lov.
Minaret (Bønnetårn)
Moskéens tårn, hvorfra adhan (bønnekaldet) traditionelt reciteres.