Najasah (Rituel urenhed)

Najasah (arabisk: نجاسة) refererer til de substanser, der betragtes som rituelt urene i islamisk lov. Tilstedeværelsen af najasah på kroppen, tøjet eller bedstedet gør bønnen ugyldig, og den skal fjernes (tathhir) med vand eller andre rensende midler.

I shia-fiqh er der ti kategorier af najis (urene) substanser: (1) Urin, (2) Afføring, (3) Sæd, (4) Blod, (5) Død krop (maytah) uden islamisk slagtning, (6) Hund, (7) Svin, (8) Alkoholisk berusende drikke (khamr), (9) Ikke-muslimsk vantro (kafir) ifølge nogle lærde, og (10) Sved fra et dyr, der spiser najasah. Disse kategorier er baseret på overleveringer fra Ahl al-Bayt og er detaljeret beskrevet i Al-Kafi og andre hadith-samlinger.

Imam al-Sadiq (fred være med ham) blev spurgt om en mand, der beder med najasah på sit tøj, og han svarede: "Hvis han vidste det og alligevel bad, skal han gentage bønnen. Hvis han ikke vidste det, er hans bøn gyldig" (Wasail al-Shia af al-Hurr al-Amili, bind 3). Denne overlevering illustrerer det vigtige princip, at uvidenhed om najasah ikke ugyldiggør bønnen.

Det primære middel til at fjerne najasah er vand — enten kurr-vand (en stor mængde, mindst 384 liter), rindende vand, eller lille mængde vand (qalil) med specifik metode. Derudover er der andre rensende midler (mutahhirat): jord renser skoenes undersider, solen renser jorden og bygninger, og islam (konvertering) renser en persons krop. Kendskab til najasah-reglerne er essentielt for korrekt bønnepraksis.