Sunan Ibn Majah (Ibn Majahs hadith-samling)
Den sjette af de kanoniske hadith-samlinger i sunni-islam med unikke overleveringer.
Sunan Ibn Majah er den sjette og sidste af de kanoniske hadith-samlinger (al-Kutub al-Sittah) i sunni-islam. Den blev samlet af Imam Abu Abdullah Muhammad ibn Yazid ibn Majah al-Qazwini (824-887 e.Kr.) og indeholder ca. 4.341 hadith.
Værket indeholder ca. 1.339 hadith, der ikke findes i de øvrige fem kanoniske samlinger, hvilket giver det en unik værdi. Imam al-Suyuti og andre lærde har kommenteret på værkets status og autenticitet.
I "Kitab Iqamat al-Salah wa al-Sunnah fiha" (Bønnens Etablering og dens Sunnah) indeholder Ibn Majah vigtige overleveringer om bønnens dyder, herunder: "Bønnen er et lys" og "Den, der bevarer de fem bønner med deres wudu, deres tider og deres ruku og sujud, vil have en pagt med Allah om tilgivelse." Ibn Majah rejste til Irak, Syrien, Egypten og Hijaz for at indsamle sine overleveringer.
Relaterede ord
Tawaf (Omvandring af Kaaba)
Ritualet med at vandre syv gange rundt om Kaaba mod uret som en del af Hajj og Umrah.
Du'a al-Faraj (Befrielsens bøn)
En kort, kraftfuld bøn om Imam al-Mahdis tilsynekomst og befrielse fra lidelse.
Mab'ath (Profetens kaldelse)
Dagen, hvor Profeten Muhammad modtog den første åbenbaring og blev kaldet til profetskab.
Raf' al-Yadayn (Løftning af hænderne)
Praksissen med at løfte hænderne til skuldrene eller ørerne ved bestemte steder i bønnen.
Kaaba (Allahs hellige hus)
Den helligste bygning i islam, i Mekka, som alle muslimer vender sig mod i bøn.
Salat al-Wahsha (Ensomhedens bøn)
En bøn, der udføres på den første nat efter begravelse for den afdødes sjæl.