Salat al-Mayyit (Begravelsesbøn)
Bønnen for den afdøde, som udføres før begravelsen.
Salat al-Mayyit (arabisk: صلاة الميت) er begravelsesbønnen, der udføres over en afdød muslim før begravelsen. Denne bøn er en fælles pligt (wajib kifa'i) — det er obligatorisk, at mindst én muslim udfører den, men forpligtelsen falder fra resten af fællesskabet, når den er opfyldt.
I shia-fiqh adskiller Salat al-Mayyit sig markant fra andre bønner: den indeholder ingen ruku, sujud eller tashahhud. Den bedende står oprejst hele vejen igennem og reciterer fem takbirat med specifikke bønner mellem hver. De fem takbirat ledsages af: (1) Trosbekendelse (shahadatayn), (2) Salawat over Profeten og hans familie, (3) Bøn for alle troende mænd og kvinder, (4) Bøn specifikt for den afdøde, og (5) Afslutning.
Imam al-Sadiq (fred være med ham) instruerede om begravelsesbønnens korrekte udførelse i detaljer overleveret i Al-Kafi (bind 3, Kitab al-Jana'iz). Han sagde: "Der er ingen ruku eller sujud i den — du står og siger fem takbirat." Den afdøde lægges foran den bedende med ansigtet mod Qibla og hovedet til den bedendes højre side.
Det er anbefalet, at begravelsesbønnen bedes i fællesskab, og at så mange muslimer som muligt deltager. Profeten (fred og velsignelser være med ham og hans familie) sagde: "Hvis hundrede muslimer beder for en afdød, vil deres forbøn blive accepteret" (Bihar al-Anwar, bind 81). Bønnen udtrykker fællesskabets omsorg for den afdøde og er en sidste tjeneste, før den troende overdrages til Allahs barmhjertighed.
Relaterede ord
Qiyam (Stående position)
Den stående position i bønnen, hvor man reciterer Koranen.
Laylat al-Mi'raj (Himmelrejsens nat)
Natten, hvor Profeten Muhammad rejste til himlene og modtog bønnens gave.
Al-Kafi (Den tilstrækkelige)
Den vigtigste shia-hadith-samling, med omfattende kapitler om bøn.
Iqamah (Andet bønnekald)
Det andet kald til bøn, som reciteres lige før bønnen begynder.
Eid al-Fitr (Fastefestens højtid)
Den islamiske højtid, der markerer afslutningen af Ramadans faste.
Qabd (Armenes foldning i bøn)
Praksissen med at folde armene over brystet eller under navlen under den stående position i bøn.