Salat al-Eid (Højtidsbøn)
Den særlige bøn, der udføres på de to islamiske højtidsdage.
Salat al-Eid (arabisk: صلاة العيد) er den særlige bøn, der udføres på de to store islamiske højtidsdage: Eid al-Fitr (efter Ramadan) og Eid al-Adha (offerfesten). Denne bøn er en festlig tilbedelse, der samler hele det muslimske fællesskab i glæde og taknemmelighed.
I shia-fiqh er Salat al-Eid obligatorisk (wajib) under den 12. Imams tilstedeværelse (zuhur) og stærkt anbefalet (mustahab) under hans fravær (ghaybah). Bønnen består af to rak'ah: i den første rak'ah reciteres Al-Fatiha og en surah (typisk Surah Al-A'la), efterfulgt af fem takbirat (Allahu Akbar) med en qunut mellem hver takbir. I den anden rak'ah reciteres Al-Fatiha og en surah (typisk Surah Al-Shams), efterfulgt af fire takbirat med qunut.
Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Profeten bad altid Eid-bønnen i åbent land (musalla) og ikke i moskéen" (Man La Yahduruhu al-Faqih af Shaykh al-Saduq, bind 1). Det er sunnah at bede under åben himmel, at spise noget (dadler eller andet) før Eid al-Fitr-bønnen, og at faste på Eid al-Adha-morgenen indtil bønnen er færdig.
Efter Eid-bønnen holder imamen en khutbah (prædiken), der minder om højtidsdagens betydning. Under khutbaen for Eid al-Fitr nævnes reglerne for Zakat al-Fitrah (almisse), og under Eid al-Adha nævnes offerreglerne (udhiyah). I Danmark samles shia-fællesskaber i moskéer og husayniyyah'er til Eid-bøn, som er en af årets mest festlige begivenheder.
Relaterede ord
Fajr (Morgenbøn)
Den første af de fem daglige bønner, bedt ved daggry.
Wudu (Rituel afvaskning)
Den rituelle renselse med vand, som er påkrævet før bøn.
Hijri (Islamisk kalender)
Den islamiske månekalender, der begynder med Profetens udvandring til Medina.
Sajdah (Nedbøjning)
Nedbøjning med panden mod jorden - den mest ydmyge position i bønnen.
Du'a al-Iftitah (Åbningsbønnen)
En smuk bøn, der reciteres i Ramadans nætter, tilskrevet Imam al-Mahdi.
Nafilah (Frivillig bøn)
Frivillige ekstra bønner ud over de fem obligatoriske daglige bønner.