Muezzin (Bønnekaldrer)
Den person der kalder til bøn ved at recitere adhan.
Muezzin (arabisk: مؤذن) er den person, der kalder til bøn ved at recitere adhan fra moskéens minaret eller et andet ophøjet sted. Muezzinen har en vigtig og ærefuld rolle i det islamiske fællesskab.
Den første muezzin i islam var Bilal ibn Rabah, en etiopisk slave, der blev frigjort og blev en af Profetens nærmeste ledsagere. Bilal var kendt for sin smukke og kraftfulde stemme. Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde om muezzinen: "Muezzinerne vil have de længste halse på Dommedagen" - en metafor for deres høje rang.
Traditionelt steg muezzinen op i minareten for at kalde til bøn, men i dag bruges ofte højttalere. I mange muslimske lande kan adhan høres fem gange dagligt over hele byen. I Danmark bruges adhan primært inde i moskéerne.
Relaterede ord
Ihsan (Fortræffelighed)
Det højeste niveau af tilbedelse: at tilbede Allah, som om man kan se Ham.
Taslim (Afsluttende hilsen)
Den afsluttende fredshilsen, der markerer bønnens afslutning.
Ashura (Den tiende Muharram)
Den tiende dag i Muharram, mindedagen for Imam Husayns martyrdom.
Qiyas (Analogisk ræsonnement)
Juridisk analogi brugt til at udlede islamiske regler for nye situationer baseret på etablerede regler.
Du'a al-Qunut (Qunut-bønnen i Witr)
Den særlige suppleringsbøn, der reciteres under den sidste rak'ah af Witr-bønnen.
Taharah (Rituel renhed)
Tilstanden af rituel renhed, som er en forudsætning for bøn.