Ijtihad (Selvstændig juridisk ræsonnement)
Den selvstændige fortolkningsindsats for at udlede juridiske regler fra de islamiske kilder.
Ijtihad betyder bogstaveligt "anstrengelse" og refererer til den kvalificerede lærdes selvstændige fortolkningsindsats for at udlede juridiske regler fra Koranen og Sunnaen i spørgsmål, hvor der ikke findes en klar og utvetydig tekst. Det er en af de vigtigste mekanismer for islamisk lovs udvikling og tilpasning.
Grundlæggerne af de fire sunni-retsskoler var alle mujtahid mutlaq (absolut uafhængige retsfortolkere). Profeten (fred være med ham) anerkendte ijtihad, da han sendte Mu'adh ibn Jabal til Yemen og spurgte ham, hvordan han ville dømme. Mu'adh svarede: "Med Allahs Bog, derefter med Profetens Sunnah, og derefter med min egen ijtihad." Profeten godkendte dette.
I bønnespørgsmål er ijtihad relevant for emner som beregning af bøntider på høje breddegrader, brug af teknologi til at bestemme qibla-retning, og nye situationer som bøn i rummet eller fly. Imam al-Ghazali satte strenge betingelser for den, der udøver ijtihad, i sit værk "al-Mustasfa".
Relaterede ord
Tabi'in (Efterfølgerne)
Generationen af muslimer, der mødte Profetens følgesvende men ikke selv mødte Profeten.
Rawatib (Regelmæssige sunnah-bønner)
De frivillige bønner, der regelmæssigt bedes før og efter de obligatoriske bønner.
Du'a al-Qunut (Qunut-bønnen i Witr)
Den særlige suppleringsbøn, der reciteres under den sidste rak'ah af Witr-bønnen.
Ruku (Bøjning)
Bøjning fra taljen under bøn som tegn på ydmyghed.
Fard (Obligatorisk)
De obligatoriske handlinger i islam, herunder de fem daglige bønner.
Salat al-Jama'ah (Fællesbøn)
Den fælles bøn, hvor muslimer beder i samlet flok bag en imam.