Du'a (Personlig bøn)
Personlig henvendelse og bøn til Allah om hjælp og vejledning.
Du'a (arabisk: دعاء) er den personlige bøn eller henvendelse til Allah, hvor den troende beder om hjælp, vejledning, tilgivelse eller andre ønsker. I modsætning til salah, som har faste former og tider, kan du'a gøres til enhver tid, på ethvert sted og på ethvert sprog.
Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde: "Du'a er tilbedelsens essens" og "Intet er mere ærefuldt for Allah end du'a." Der er bestemte tidspunkter, hvor du'a er særligt begunstiget: den sidste tredjedel af natten, mellem adhan og iqamah, under sajdah i bønnen, og om fredagen.
Etiketten for du'a inkluderer at begynde med lovprisning af Allah og velsignelse af Profeten, at bede med oprigtighed og ydmyghed, at løfte hænderne, og at have tillid til at Allah vil besvare bønnen. Allah besvarer alle bønner - enten med det ønskede, med noget bedre, eller ved at afværge noget ondt.
Relaterede ord
Masjid (Moské)
Det islamiske bedehus, hvor muslimer samles til fællesbøn.
Sujud al-Tilawah (Recitations-nedbøjning)
En nedbøjning der udføres, når man reciterer eller hører bestemte koranvers.
Tawaf (Omvandring af Kaaba)
Ritualet med at vandre syv gange rundt om Kaaba mod uret som en del af Hajj og Umrah.
Usul al-Fiqh (Rettens grundprincipper)
Den islamiske retsteori, der definerer metoderne for at udlede juridiske regler fra de hellige kilder.
Munajat (Fortrolig bøn)
Intime, personlige samtaler med Allah, en vigtig del af shia-bøntradition.
Karbala (Imam Husayns by)
Den hellige by i Irak, hvor Imam Husayn led martyrdøden, og hjemsted for turbah.