Barakah (Velsignelse)

Barakah (arabisk: بركة) betyder "velsignelse", "overflod" eller "guddommelig nåde" og refererer til den usynlige, guddommelige kraft, der beriger og velsigner alt, hvad den rører. Barakah kan være i tid, rigdom, sundhed, viden, relationer og alle andre aspekter af livet.

Koranen nævner barakah i mange sammenhænge: "Velsignet (tabarak) er Han, i hvis hånd er herredømmet" (Surah Al-Mulk 67:1). Kabaen beskrives som "det første hus, der blev grundlagt for menneskeheden, det i Bakkah, velsignet og en vejledning" (Surah Aal-Imran 3:96). Laylat al-Qadr beskrives som en "velsignet nat" (Surah Al-Dukhan 44:3).

Imam Ali (fred være med ham) sagde: "Bønnen trækker levegrundlaget ned, og almissen øger velsignelsen" (Nahj al-Balagha). Imam al-Sadiq (fred være med ham) sagde: "Den, der beder sine bønner til tiden og reciterer Tasbihat al-Zahra, vil Allah velsigne hans levegrundlag" (Al-Kafi, bind 3). Disse overleveringer viser den direkte forbindelse mellem regelmæssig bøn og barakah i ens liv.

I shia-tradition er barakah også forbundet med hellige steder (Karbala, Najaf, Mashhad), hellige tider (Ramadan, Muharram, fredage), og hellige personer (Profeten og Ahl al-Bayt). Turbah fra Karbala bærer barakah fra det hellige land, og ziyarah til imamernes grave er en kilde til barakah. For den troende er søgen efter barakah en naturlig del af det daglige liv — og bønnen er den mest direkte vej til Allahs velsignelse.